Læserbrev: Kommentar til fagbladet Børn&Unge nr 11 artiklen “Skoven er ikke en mirakelkur for børns motorik” om forskningsprojektet “Skovbørnehave, et sundere valg?” 

En forkortet version af nedenstående kommentar er sendt til Pædagogernes Fagblad "Børn&Unge"

Læs her det fulde indlæg, med alle underskrivere oplistet.

Tak til alle der har bakket op, kommenteret, kommet med ideer -og skrevet under.

Ni 2-3årige bruger halvanden time på at klatre på træstammer, samle små hjerteblade, kigge til den døde hare, grave i et væltet træs rødder og observere den akkompagnerende, silende regn der slår mod skovsøens overflade.

Ti 5årige går på jagt efter barkbillerne, langs et væltet træ, hvor deres klatre-vante kroppe fører dem over og under sidegrene, 3 meter over jordens overflade.

Atten 3-6årige samarbejder om at bjerge gigantiske, glitrende stykker is op af frysende vand, som de skrald grinende smadrer ind i panden. De bruger timer på at samle sne i skoven, som de på hjemturen skiftes til at trække i deres kælke.

En 5årig dreng kommer styrtende, med lysende, store øjne mens han fortæller at rødhalsen sad på hans hoved.

Brænder man for at hjælpe flere børn mere ud i naturen, kunne hjertet synke lidt i livet, da man i december kunne konstatere, at Børn&Unge var faldet for en hurtig titel på et forskningsprojekt. Artiklen konkluderede at en myte var aflivet, mens forsker Ina Specht udtalte "man skal passe på med at sige at nogle børn er sundere end andre..man skal være lidt mere nuanceret"

Selvom intet er en mirakelkur for noget, så kender vi, der arbejder med børn i naturen, til de mange bække små, der samler sig og bliver til en overflod af en gunstig ramme for børns trivsel, udvikling og læring, når vi er i naturen sammen.

Vi vil samtidig gøre opmærksom på, at Ina Olmer Specht og resten af forskerteamet bag studiet "Skovbørnehave, et sundere valg?" IKKE undersøgte det man kan kalde en skovbørnehave i sin forskning. De undersøgte udflytterbørnehaver. Undersøger man rammers betydning for børns sundhed i relation til hvor meget de er ude i naturlige omgivelser, så er det værd at nævne at;

Udflytterbørnehaver tilbringer flere timer i byen og i bus i løbet ad deres dag. Det er der absolut intet i vejen med.

Men det er ikke sammenligneligt med mange af de institutioner der kalder sig skovbørnehaver, der er situeret i, eller i gåafstand til, natur, her forstået som naturlige omgivelser. Her er rammer og rutiner helt anderledes i relation til udelivet.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at en del af forskerteamet ved symposiet om projektet, udtalte at undersøgelsen IKKE kunne bruges til at afvise hypotesen om naturens positive effekt på børns sundhed, samtidig med, at den heller ikke kunne påvise den.

Da ingen har taget patent på definitionen af en Skovbørnehave, er diskussionen ikke lige til. Men i så fald vil underskriverne gerne påpege, at der er udført både kvalitativ og kvantitative undersøgelser om emnet, der viser gavnlige effekter for børn ved ophold i naturen, uanset definitionen på deres institution. Den kvalitative del af ODIN-studiet, udført af forskere fra Københavns Professionshøjskole, viste for eksempel positive resultater.

Her kunne man opfordre Børn&Unge til at opsøge Center for Børn og Natur eller PLaTO-net, der samler både viden og projekter om emnet.

I skrivende stund, udkommer ny forskning om effekten af naturoplevelser på børns trivsel og udvikling og en masse er pågående. For at nævne eksempler er Sociolog Lærke Mygind optaget af at undersøge hvorledes børns socioemotionelle udvikling påvirkes af ophold i naturen. Professor i medicin ved University of British Colombia, Mariana Brusoni forsker i risikofyldt leg ude, andre igen på børneperspektivet på udelivet, specielt for børn der har svært ved at finde vej ind i fællesskabet. Der er også nysgerrighed i forhold til at undersøge børnenes stress-niveau ved ophold i skovbørnehaver.

Nyligt er finske forskere fra University of Helsinki nået til den konklusion, at børn med kontakt til biodiversitet på mikro-plan udviser tegn på større diversitet i bakterier, til gavn for deres immunforsvar.

Det kvalitative studie af Anne Bahrenscheer og Mathilde Sederberg fra KP, fremhæver de langt større muligheder for fordybelse, fantasi og nysgerrighed som pædagogerne oplevede. -og vi kunne blive ved.

Vi glæder os over den interesse, og vil opfordre alle interesserede i at tage fat i Skovklubben hvis de ønsker kontakt til pædagoger og andre fagfolk, der arbejder med børn i naturen og tror på dens gavn for børnene, deres sundhed og trivsel -der er mange af os.

Slutteligt vil underskriverne på det kraftigste opfordre BUPL til at rette noget af deres forskning mod dette område. Det er nu, vi skal dykke ned, i de mange muligheder for at danne verdensborgere, der vil trives, og være i stand til at skabe en bedre verden. Naturpædagogik kan være et af de værktøjer. De mange former for praksis og de mennesker der arbejder med dem, er værd at undersøge og deres viden værd at dele.

Ida Museus Bruun (pædagog),

Niels Henriksen,

Linnéa Nygård (pædagog og leder af regnormen naturbørnhave),

Nanna Høyrup Andersen (pædagog),

Bo Hansen (naturvejleder i daginstitution,

Hildur Johnson (pædagog i skovbørnehave i Nordsjælland),

Tine GrumSchwensen,

Camilla Raben-Simonsen (pædagogisk leder),

Henrik Steffensen (pædagog),

Daniel Aodh Matz-Lyon (pædagog),

Birgitte T Kastberg (Pædagog),

Ulla Højstrup (pædagog i skovbørnehave),

Iben Svejstrup Jacobsgaard (pædagog i Skovbørnehave i Nordsjælland),

Martin Slavensky (Medhjælper i Skovbørnehave i Nordsjælland på 12. år og til jeg dør),

Line Lang (Leder i Skovbørnehave)

Helle Kjærsgård (pædagog med hjerte for udeliv),

Nina Clausen (pædagog i skovbørnehave),

Hanne Mejer,

Louise Barry (Naturfacilitator og cand.merc),

Dorte Hollands (pædagog i naturbørnehave),

Susanne Ortmann (pædagog i skovbørnehave)

Annette Grunnet (pædagog og leder af skovbørnehave)

Christian Grand (pædagog i skovbørnehave)