ECO-Printing Workshop
En lun efterårsdag mødte en flok veloplagte pædagoger og medhjælpere endnu engang i Ravneholm Skovbørnehave.
Den perfekte ramme, om vores ECO-printing workshop.
Deltagerne fik undervisning i teknikken ecoprint i et format, der også egner sig til at lave med børn i børnehave-alderen.
Vi arbejdede med at overføre planternes farver og strukturer til stof ved at lave en mindre prøve hver. Sideløbende blev der lavet mad, når vi ikke arbejdede med planterne sammen med vores fantastiske underviser; kunstneren Charlotte Van Hauen.
BUPL Nordsjællands "nørderiet" afholdt dette event på baggrund af idé fra, og i samarbejde med, Skovklubben.
Nørderiet er for alle der har interesse i at afholde en begivenhed, med et pædagogisk emne. Nørderiet hjælper med tilmelding, økonomisk støtte, promovering, planlægning og udførelse. Du behøver altså ikke være en erfaret forening eller eventmanager, for at få stablet noget på benene. Blot have en god idé og lyst til at føre den ud i livet i samarbejde med Nørderiet.
Mere information om nørderiet findes her:
https://bupl.dk/lokalt/nordsjaelland/noerderiet