Skovklub med bål
Sol og blæst dannede rammer om dagens uformelle meet-up i Skovklubben.
Fra Skodsborg Station kunne vi nemt bevæge os ind i Bøllemosens natur, og slå os ned omkring bålstedet. Mens (lækre) kanel-snobrød faldt af pindene og vandet kom langsomt i lunken tilstand over flammerne, gik snakken om bålet.
Dagsordenen var fleksibel og uformel og vi fik hilst på nye ansigter, med det tilfælles, at børn og deres oplevelser og forbindelse til natur både er vores arbejde og interesse. For nogen en ny opgave at give sig i kast med, indimellem en opgave der kræver vedholdenhed og samarbejde med kollegaer, og for nogle et længere arbejdsliv med mange erfaringer i bagagen. Ingen tvivl om at vi alle ser de fordele naturen som aktivitet, men også ramme, giver børnenes forståelse for verden og sig selv.
Med forskellige kompetencer og erfaringer, kunne vores lille flok nå frem til nye ideer og tanker om hvad Skovklubben fortsat kan være og blive. Vi fortsætter med oplæg, workshops, møder og fælles aktiviteter for alle med interesse i naturpædagogik.
Der er nye begivenheder in spe, så hold dig opdateret herinde.
Skovklubben meddeler desuden, at I vil kunne findes os på årets naturmøde i Hirtshals 23, 24, og 25. maj. Hvilken form, det må man desuden også sørge for at holde sig opdateret på herinde.