Skovklubben på naturmødet

2024-05-30

Det var med stor glæde at Line Lang og Hildur Johnson repræsenterede Skovklubben på årets naturmøde. Det gjorde de, på baggrund af en udstrakt hånd fra Center for Børn og Natur, der igen i år drev "Green Square" på Naturmødet i Hirtshals. Green Square skabte igen rammen om gode samtaler om børn og natur, faciliteret af mange forskellige af centrets partnere eller andre engagerede fællesskaber / organisationer / institutioner.

Skovklubben bidrog med et oplæg ved Hildur, om naturdannelsen i praksis, samt en efterfølgende dialog om begrebet og dets anvendelighed for pædagoger.

Fra Skovklubbens side skal lyde en stor tak til Center for Børn og Natur og Søren Præstholm for den store åbenhed og det spændende program for Green Square i år.

Vi håber at se flere pædagoger på næste års naturmøde!

Billedgalleri