Uldworkshop
15 natur(og filte)glade pædagoger mødtes 26. januar for at filte, dele erfaringer og få et kig rundt i Skovbørnehaven Krudthus.
Tak til alle deltagende for at bidrage med godt humør og kreative påfund samt dele viden om filtning og uld med os andre.
Skovklubben er for alle med interesse i pædagogik i naturen, og alle ideer til aktiviteter kommer fra os selv, ligesom vores grundlag og værdier løbende formes efter de dialoger og tilkendegivelser vi deler med hinanden.
Idag drøftede vi både hvordan fordybelsen og flowet i de kreative processer med uld styrker resiliens (se Anne Kirketerp om craftpsykologi) men også naturen generelt som et rum;
-alle børn burde have ret til et rum, hvor de kan få lov at vise deres styrker, få ro til leg og bruge deres vilde energi på samme tid.
-modsat hvad nogle tror, så er sådan et rum, en fantastisk arena at arbejde med den koncentrationsevne (fordybelse) og selvregulering skolerne efterspørger. (Blandt andet med de rige muligheder for at bruge sine sanser)
-vi skal stå fast, på at frie børneliv nu og her er vores arbejde, ikke at forme børn i skoleparate kasser.-der er håb, når vi rækker ud til lokale kræfter, og forklarer dem hvad disse rammer kan.
-det er et godt arbejdsmiljø, at bruge naturen som et rum for pædagogik